En af de ting, som jeg oplever rigtigt mange hunde- og hvalpeejere gerne vil, er at kunne forstå hundens sprog. Selvfølgelig ville det være ideelt, hvis hunden forstod alt vi sagde, OG at vi umiddelbart forstod hunden. Noget i den her retning måske: https://www.youtube.com/watch?v=2zEPiQI3M2Y

Men det er nok for meget forlangt. For at vi kan deltage i en samtale med vores hund, bliver vi derfor nødt til at uddanne os lidt. Til at blive klogere på kropssprog, så vi har en bedre ide om, hvad hunden vil, når den gør, eller når den sænker hovedet og kigger væk. Er den ked af det? Er den vred? Eller vil den ha’ os til at gå med sig? Det ville være så godt at vide!

Kropssprog er hundens foretrukne - både dit kropssprog og hundens eget

Her skal det derfor bl.a handle om kropssprog, både hundens og dit. Og jeg ved godt, at du måske mest er interesseret i hundens kropssprog, men du skal altså også lære at være opmærksom på dit eget kropssprog, for det er din hund! Der er MANGE ting, som forbinder os med vores hund. Men der er også noget, der adskiller os, fx hører vi til hver sin familie, når man ser på os, rent biologisk. Hunden stammer fra ulven og vi fra aberne. Det betyder ikke, at hunden er ulv, for den har trods alt udviklet sig til en hund i løbet af de seneste 10-15.000 år - ligesom vi ikke er aber. Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke kommer fra samme baggrund, rent biologisk, og at tage hensyn til det, vil gøre dig til en meget bedre hundeejer og -træner. 

Fx betyder det at vi ikke taler “samme sprog”. End ikke samme form. Vi mennesker kommunikerer verbalt, vi taler, og vi taler meget (!) Til gengæld vil din hund primært kommunikere med kroppen, altså den er nonverbal. 

Dit kropssprog

Det er bare sådan, at vi altså OGSÅ kommunikerer med kroppen, men det er vi typisk ikke særligt bevidste om. Men det er altså hundens foretrukne kommunikationsform, og derfor “lytter den til” det vi siger med kroppen, uanset om vi mener det eller ej. Ved at blive mere bevidst om hvordan du bruger kroppen, kan du hjælpe din hvalp til hurtigere at forstå, hvad det er du ønsker, at den skal gøre - nemlig ved også at bruge mimik og kropssprog, når vi træner med den. 

Nu ved jeg godt, at der ofte er mere end en, der træner med familiehunden, og det kan den sagtens finde ud af - i hvert fald hvis alle bruger de samme signaler, altså de signaler, vi laver med kroppen og dem, vi laver med stemmen. Derfor anbefaler jeg også, at familien sætter sig sammen, før hvalpen kommer hjem til jer og altså før nogen får andre vaner, og beslutter, hvordan I vil kommunikere med den nye hvalp. Det kan fx være hvad tegnet og ordet for “sæt dig ned” skal være. Det kommer der mere omkring i modul 2, omkring forberedelse af dig selv og familien.

At være opmærksom på eget kropssprog er en meget stor del af den “samtale”, du har med din hvalp, så derfor er det smart, at du bliver mere bevidst om det, du selv gør. Og jeg oplever ofte hvalpeejere, der reelt ikke ved, hvad de gjorde lige for lidt siden. Det sker også for mig selv. Derfor har jeg vænnet mig til at tage video af mig selv, når jeg arbejder med mine hunde. Det giver mange aha-oplevelser, men vigtigere endnu, så gør det mig bedre til at forstå, hvorfor mine hunde tolker mig, som de gør. Det vil jeg også anbefale, at du gør - og nej, du behøver ikke noget specielt udstyr til det, din smartphone kan sagtens bruges og er som regel lige ved hånden.

Del gerne optagelserne og det, du får ud af det, med din familie, hvis I er flere om at træne. Det er meget lærerigt.

Hundens kropssprog

Hundens kropssprog er nuanceret og kan være svært at se, hvis ikke man ser efter det - men det bør du gøre. Det er enormt vigtigt at vide, hvordan din hvalp har det, for det er dit ansvar, at den har det godt, og især i de første måneder, hvor du og din hvalp skal opleve mange nye ting sammen, er det afgørende vigtigt, at du sørger for, at disse oplevelser er positive, så din hvalp bliver tryg og tillidsfuld. Og for at vide det, så skal du kunne forstå, når din hvalp er urolig. 

Dr. Sophia Yin lavede en go’ overordnet oversigt over hvordan du kan se på en hund, at den er bange eller urolig, søg på Dr. Sophia Yin + body language of fear in dogs, og du vil se den. Det er dog vigtigt at slå fast, at du ikke kan nøjes med at se efter een ting, når du ser på hundens kropssprog, og jeg vil også sige med det samme, at det ikke er nemt altid at afgøre om en hvalp er bange, nervøs, glad eller bare i gang med at lege. Hvis du er det mindste i tvivl, så hjælpe hvalpen, mere om det herunder. Væn dig til at holde øje med din hvalp, så du ved, hvordan den ser ud, når den leger, når den er træt, når den bare vil ha’ opmærksomhed - og ja, når den er utryg.

Det er vigtigt, at du altid ser på hele hunden, og ikke bare på fx om ørene står op eller om halen logre. En logren kan være både tegn på glæde, men også på, at hunden er nervøs. At halen er mellem benene kan betyde, at din hvalp fryser, men oftest vil det nok betyde, at den er bange og utryg. Så du skal vænne dig til at se hele hunden. Og når du forstår disse signaler, så har du brug for at vide, hvordan du kan hjælpe din hvalp. Vil du lære mere om kropssprog, vil jeg anbefale dig dette indlæg, selvom det er på engelsk: https://susangarrettdogagility.com/2020/08/your-dogs-temp/

Men som sagt handler det ikke kun om at observerer. Du skal også sørge for, at din hvalp har det godt, og er den utryg skal du først og fremmest ikke lade den alene. Den må ikke opleve, at den selv skal komme ud af den klemme, den er kommet i - du skal være der for den. Sæt dig ved den, så kan kan søge tryghed i mellem din ben og hold det væk, som gør den utryg - også selvom det er din egne børn. Lær dine børn, at de skal være høflige i deres omgang med hvalpen, det kan du se mere om senere i kapitlet omkring børn og hvalpe.

Hundens signaler

For at kunne berolige hunden, er det smart at kende hundens eget beroligende sprog, der overordnet handler om at vise respekt og give plads. Hunde bruger det overfor andre, når den gerne vil ha’ afstand, og den bruger sproget eller signalerne for at berolige, men altså også for at nedtone en evt truende konflikt. 

Så hvis du genkender nogle af nedenstående tegn på, at din hvalp vil berolige dig, betyder det, at din hvalp opfatter dig eller måske dine børn som værende ophidset eller truende... og det er problematisk! Hvalpen bør altid have fuld tillid til, at du ikke vil den noget ondt, og det er altså et vink med en vognstang om, at du/I bør have mere kontrol over jeres kropssprog. I skal lære mere om, hvordan man taler “hundsk”.

De mest almindelige beroligende signaler er

• Lade som om man ikke har set modparten, vende blikket bort
• Gå i en bue hen til modparten, evt vende siden eller bagdelen til modparten
• Blinke langsomt
• Slikke sig om munden (uden der er godter i nærheden)
• Smaske
• Bakke væk med front mod modparten
• Bukke (indledning og bekræftelse i at det her er leg)

Lette ben, klø sig eller samle noget op på vejen eller gå meget langsomt. Det her er ikke usædvanligt at se hos en hund, der er på vej hjem til en formodet vred ejer. 

Stå, sætte sig eller ligge stille så andre kan komme til, typisk en større hund overfor en hvalp

Nogle hunde går også imellem fx andre hunde, der leger for vildt eller kærester, der ligesom er for tæt. Min Luca accepterer fx ikke, at andre hunde slås, så blander hun sig og får dem fra hinanden.

Du kan som ejer sagtens “overtage” noget af dette sprog selv. Hvis jeg møder en hvalp, der er lidt utryg, så går jeg aldrig direkte hen til den, selvom jeg altid har lyst til det, for sådan er menneskets natur jo, altså at gå hen til det, vi ønsker. I stedet sætter jeg mig typisk ned i hug lidt fra hunden, og ser på den, og ser væk et par gange. Kommer den hen til mig, hvad både hvalpe og hunde ofte gør, så klør jeg lidt på brystkassen, så ikke mine hænder og arme kommer oppefra, da det kan virke truende. Efter et par kæl holder jeg en pause. På den måde kan hunden vælge mig til ved at blive, og måske endda gå tættere på, eller den kan vælge mig fra ved at gå væk fra mig. Jeg kan sagtens finde på at smaske imens, for ligesom at berolige. 

Du kommer helt sikkert til at opleve, at din hvalp også smasker, når den bliver kælet for. Det betyder ikke, at den ønsker afstand, men her bruges signalet til at bekræfte “den gode stemning” - Jeg smasker fx ofte, når jeg kæler med mine hunde, og de smasker tilbage, og så hygger vi. Derfor er det vigtigt, som tidligere nævnt, at du altid ser på hele hunden og den situation, den er I, før du tolker på kropssprog

Eksempel på rigtig brug af kropssprog - vi tørre poter!

I Danmark får du helt sikkert brug for at få tørret din hvalps poter, når den kommer ind. I stedet for at stå med front mod hvalpen og række ned over den, så sæt dig på hug og lidt med siden til, så den kommer op på siden af dig i stedet for at komme imod dig. Er din hvalp lidt betænkelig, så drej dit ansigt væk og smask lidt. Ta’ en pote af gangen og gi’ en lækker godbid hver gang du har tørret en pote, så hvalpen falder til ro og bliver motiveret for at stå stille ved siden af dig. 

Truende signaler

Der er ret langt fra de signaler en hund sender, for at sige at den ikke bryder sig om det, der sker, og gerne vil ha’ stemningen lidt bedre, til direkte truende signaler. Er du opmærksom på din hvalp, vil det aldrig komme så vidt. Men der er selvfølgelig også voksne hunde omkring jer, og derfor vil jeg her liste de mest almindelige tegn på, at en konflikt er opstået, typisk mellem voksne hunde. Hvis du ser disse, så skal du først og fremmest sørge for, at børn og hvalpe er væk, og så skal du gøre alt for at få taget luften ud af situationen, så ikke at konflikten bliver til kamp, fx fjerne en af hundene. 

Truende signaler

• Det handler om hunde, der har direkte øjenkontakt med hinanden og hvor modparten ikke slippes af syne. Øjnene er store, stive og mørke, og det ledsages ofte af stiv og langsom gang, hvor hver en muskel i kroppen er spændt. Halen kan godt svinge, men er stiv og høj.
• Knurrer hunden er det en dyb knurren helt fra maven, og er vi et skridt videre, så blottes tænderne. Er hunden sikker på sig selv er det kun de forreste tænder, den blotter, men en mere usikker, og derfor potentielt farligere hund, viser gerne hele tandsættet. 

En hund, der er trængt op i en krog, kan bide for at slippe væk. Ofte vil det være et overfladisk bid, men der findes også situationer, hvor der bides igennem, helt bevidst for at skade. Vær opmærksom på disse signaler, så du ved, hvornår du skal gribe ind for at undgå en konfrontation.

Forkert brug af kropssprog/lyde - og forklaring på hvorfor din hvalp kan se “skyldig” ud

I gamle dage, hvor man straffede hunde fysisk, kunne man også godt finde på at straffe en hund, der “var ved” at rejse sig fra kommandoen “bliv”, fx ved at gå hen til hunden og lige rykke nedad i snoren. Så selvom hunden faktisk ikke havde gjort noget, så straffede man sådan lidt på forhånd, for at sikre, at hunden blev, hvor den var. Prøv at se det fra hundens perspektiv: Den gør det, du beder om, og alligevel bliver den straffet. Konklusion: Mennesker er utroværdige og umulige at gøre tilpas. Det er bedst at gøre så lidt som muligt for i hvert fald dette menneske, og generelt holde sig fra det. Vi ønsker præcis det modsatte, og derfor bruges strafbaseret træning heldigvis næsten ikke mere.

Jeg håber i hvert fald ikke, at nogen, der tager dette kursus, kunne finde på at straffe deres hund i den gængse forstand. Men jeg oplever fra tid til anden, at kursister kommer med en advarende lyd, selvom deres hund udfører opgaven helt perfekt. De synes måske, at de kan se, at hunden er på vej til at gøre noget galt, eller de siger lyden “bare lige for en sikkerheds skyld”. Det er en meget farlig vej at begive sig ind på, for du risikere at få en hund, der bliver handlingslammet og frygtsom, og som lytter til enhver ændring i dit tonefald. For hunden opfatter godt, at du er utilfreds, og gør den reelt stadig det, du egentlig ønsker, så opstår der forvirring og utryghed i øvelsen og hos hunden. Denne “fintfølelse” i forhold til dit humør er også forklaringen på, at nogle hunde, der har tisset inde eller har bidt i møbler, ser “skyldige” ud, når du kommer hjem. Dit kropssprog og din fremtoning - og måske din stemmerføring - fortæller hunden, at nu er du utilfreds og at det godt kan resulterer i skæld-ud. 

Selvom jeg har haft mange kursister i årenes løb, der siger til mig, at deres hund helt sikkert ved, når den har gjort noget galt, mens de har været væk, så lover jeg, at det ikke er tilfældet. Den ved IKKE, at den har gjort noget galt, før du kommer ind, og så fortæller du den via dit kropssprog, at der er noget galt. Den ser bare på dig og så trækker den på tidligere erfaringer.

Lyde - hvad virker?

Der er naturligvis studeret i hvordan vi kommunikere med vores hunde, også når vi bruger vores stemmer. Vi ved, at det, jeg kalder “Københavner-glæde”, altså den hurtige, lyse stemme med mange ord, der ligger i et højt toneleje, gi’r energi og engagement fra hvalpen, og bør derfor bruges helt bevidst til at skabe glæde og gejst. Hvis man vil berolige hunden, så skal stemme være dyb og lyden langtrukken, som når man fx beroliger en hest: whooooo. Det er en lyd, der går igen til netop det, over hele kloden. 

Hvis du bruger korte gentagne højtonet lyde, som fx Lu-lu-lu eller korte fløjt, så får du fart og energi i hunden, og derfor er indkald via fløjte ofte et eller flere hurtige korte stød i en en-tonet fløjte. Korte, dybe lyde som fx NEJ, STOP eller HEY vil typisk stoppe hunden i det, den gør. 

Så vil det sige, at hvis hunden er på vej efter en hare, og du siger STOP og derefter lu-lu-lu-lu, så vender hunden og kommer? Nej, det kan ikke stå alene. Hunden skal via mange erfaringer i mange forskellige situationer også lære, at det kan betale sig at komme, når der bliver kaldt. Men denne måde at bruge lyde på, passer instinktivt ind i hundens biologi og det kan være godt at vide, især når man vælger hvordan man vil kalde på sin hund fremadrettet, noget vi kommer tilbage til i modul 4.

Alt i alt

Vi er kommet enormt langt i forhold til at forstår vores hunde, herunder deres kropssprog. En opmærksom hvalpeejer ser meget på sin hvalp og bliver stille og roligt erfaren i, hvad hvalpen gør og hvad det betyder. Og det er stort! At være opmærksom på eget kropssprog og de lyde, vi bevidst eller ubevidst laver, er imidlertid en lige så stor del af den “samtale”, vi har med vores hunde, så derfor handler det også om, at du som hvalpeejer bliver mere bevidst om det, du selv gør. 

Går du direkte hen til hunden? Bukker du dig ned over hunden med front mod den? Taler du højt? Gentager du dig selv?

Alt det er naturlig og måske endda høflig adfærd for os mennesker. Men det virker altså lige modsat i forhold til hunden, og netop derfor er det så vigtigt, at du forstår ikke bare hundens, men også dit eget kropssprog, og den virkning, det har.